Transport- og logistikvirksomheden FREJA Transport & Logistics AB fortsætter udbygningen af organisationen via nyansættelser
Joachim Müller (46 år) er pr. 04.12.2017 ansat som Branch Manager for FREJA Transport & Logistics AB i Göteborg.
Joachim har i 28 år arbejdet i transport og logistik branchen herunder de seneste 8 år som Branch Manager for Leman i Göteborg.
Udover sin almene og brede speditionserfaring vil Joachim tilføre FREJA en væsentlig kompetence omkring løstrailertrafikkerne.
Patric Lundin (51 år) er pr. 01.01.2018 ansat som Business Development Manager Air & Sea.
Patric kommer til FREJA med erfaring fra ledende positioner indenfor logistiksektoren dels i Sverige og de seneste 13 år i Asien, Kina og Mellemøsten. Patric kommer senest fra et job som Country Manager for Three Lines Shipping i Qatar, og inden da havde han gennem 10 år lignende stillinger indenfor GAC Gruppen i Mellemøsten og Kina.
Med denne styrkelse af den svenske organisation er FREJA Transport & Logistics AB endnu et skridt nærmere på at have den organisation på plads, der skal sikre vores position som svensk erhvervslivs foretrukne full-service transport & logistik udbyder, hvor service, fleksibilitet samt kvalitet altid vil have den højeste prioritet.
For yderligere oplysninger venligst kontakt Group CEO Jørgen J. Hansen.