FREJA er stolte over at kunne hjælpe med håndteringen af hjælpemidler til bekæmpelse af COVID-19.
For nyligt har FREJA håndteret en del af Apodan A/S’ forsyningskæde, da vi skulle afhente og ompakke 56.000 testkits. De mange testkits skulle hentes i Frankrig og leveres i Danmark, hvor alle enheder derefter skulle ompakkes med nye indlægssedler og distribueres til modtager inden for fire dage. Alt blev hentet, ompakket og distribueret i tide, og både kunde og modtager var fornøjede med leveringen.
Morten Bruun-Kristensen, Logistics & Healthcare Director i FREJA, fortæller: ”Vores styrke er vores fleksibilitet og knowhow i håndteringen af GDP/GMP services, hvor vores processer er udviklet til at håndtere tidskritiske opgaver for Life Science industrien. Det var en spændende opgave, og vi sætter pris på det tætte samarbejde vi har med Apodan A/S, samt den tillid de har til os”.
FREJA har afhentet, ompakket og distribueret 56.000 testkits for Apodan A/S.
Det er ikke første gang, at FREJA bidrager til den danske teststrategi. I januar kunne vi fortælle, at vi havde bistået B. Braun med at sikre de første 250.000 ampuller med natriumklorid til Statens Serum Institut, så de kunne begynde at vaccinere, så snart vaccinen var godkendt og leveret til dem. Pallerne blev hastemodtaget og leveret på en direkte GDP-bil fra Taastrup til SSI.
Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig inden for Pharma & Healthcare Logistik, så er du mere end velkommen til at kontakte FREJAs Morten Bruun-Kristensen.