Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    This site is protected by reCAPTCHA and the Google
    Privacy Policy and Terms of Service apply.

    da_DK

    SDK FREJA deltager i Breakbulk Europe – mød os i Rotterdam


     

    Som den største begivenhed i verden indenfor projekttransporter er Breakbulk Europe det rette sted for SDK FREJAs første officielle udstilling som en fælles virksomhed. Arrangementet i maj trækker omkring 10.000 besøgende fra mere end 120 lande til Rotterdam.

    [caption id="attachment_42704" align="alignleft" width="150"] Lars Jespersen[/caption]

    - Vi glæder os til at vise vores brede sortiment frem for første gang på en udstilling med publikum. Samtidig ser vi frem til at vise alle de muligheder, vi kan tilbyde nuværende og fremtidige kunder, siger Lars Jespersen, CEO hos SDK Shipping.

    Selv om fusionen blev meget omtalt i 2020, tror Ulrik Rasmussen, CEO hos FREJA, at Breakbulk Europe bliver en god lejlighed til at præsentere alle de serviceydelser, SDK FREJA kan tilbyde.

    [caption id="attachment_34610" align="alignright" width="150"] Ulrik Rasmussen[/caption]

    - Bredden på vores servicepalet er så omfattende, at jeg er sikker på, mange af vores nuværende kunder bliver behageligt overrasket over de muligheder, SDK FREJA kan tilbyde som en samlet enhed indenfor transport, logistik og shipping i kraft af vores lokale kendskab, regionale opsætning og globale netværk!

    Breakbulk Europe bliver afviklet i Rotterdam Ahoy tæt på Rotterdam Havn den 17. – 19. maj 2022. Lokaliteten omfatter seks haller og er klar til at efterkomme et akkumuleret behov i branchen for at mødes ansigt til ansigt efter en toårig pause.

    Breakbulk Europe er blevet et globalt samlingspunkt for industriens forsyningskæde, inklusive verdens førende producenter, olie & gas virksomheder, rederier, havne, logistikvirksomheder, specialiserede vognmænd og beslægtede leverandører af serviceydelser.

    En bred vifte af serviceydelser indenfor shipping og logistik

    SDK FREJA er en af de få uafhængige og privatejede mellemstore logistik og shipping virksomheder. SDK FREJA har cirka 200.000 m2 havneterminaler i Danmark og Sverige, flere end 3.000 trailere på vejene dagligt samt en flåde af costere betjent af SDK.

    Hovedaktiviteterne hos SDK FREJA omfatter transporter til lands, til vands og i luften, projekttransporter, logistikopgaver samt stevedor aktiviteter, agentur, befragtning, linje, krydstogt og toldservice.

    Virksomheden tilbyder specialiserede logistikopgaver indenfor pharma og healthcare, lageropgaver og køletransporter og har lokale afdelinger i Nordeuropa samt strategiske placeringer i Kina og Spanien. FREJA Transport & Logistics har kontorer i syv forskellige lande – Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Holland og Kina.

    SDK FREJA er del af den familieejede koncern USTC Group, hvis aktiviteter omfatter bunkerleveringer til skibsindustrien, tanker shipping, dør-til-dør logistik, risikostyring, IT aktiviteter og løsninger indenfor vedvarende energi. USTC gruppen udvikler sig løbende, har kontorer i 38 lande, 4.000 medarbejdere på verdensplan og står til rådighed 24/7/365.