Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    This site is protected by reCAPTCHA and the Google
    Privacy Policy and Terms of Service apply.

    da_DK

    FREJA indfører UIT-administrationsgebyr for godstransport til/fra Rumænien


    Fra den 1. juli 2024 har den rumænske stat indført en ny lovgivning, der kræver registrering af alt import- og eksportgods, der sendes til eller fra Rumænien. Denne registrering, kaldet UIT-registrering, er en del af myndighedernes kontrol med varestrømme og momsregnskab.

    For at registreringen kan finde sted, skal FREJA oplyse forskellige detaljer om køretøj, vognmand, grænseovergang og dato for grænsepassage til ordregiver i Danmark. Disse oplysninger vil ordregiveren videreformidle til modtager/afsender, som skal kommunikere med den rumænske køber/sælger af godset. UIT-nummeret skal efter registrering videregives til FREJA, inden vores bil når den rumænske grænse.

    Det er altid den rumænske modtager/afsenders pligt at registrere forsendelserne i UIT-systemet. Manglende registrering kan resultere i store bøder til den rumænske kunde/leverandør, ligesom vognmanden også risikerer bøder og karantæne.

    Dette arbejde har medført en øget administrationsbyrde for FREJA, herunder rapportering af oplysninger og indhentning af UIT-numre fra forskellige afsendere/modtagere. Derfor indfører vi et administrationsgebyr for at håndtere denne procedure, som ofte er tidskrævende og kan medføre ventetider for de køretøjer, hvor vi ikke har modtaget UIT-nummeret, inden grænsen nås.

    Fra 1. oktober 2024 vil alle forsendelser til/fra Rumænien derfor blive pålagt et administrationsgebyr på DKK 75,00. Gebyret dækker ikke ventetider, der opstår som følge af manglende UIT-nummer.

    Bemærk at gebyret ikke gælder for transitgods til andre lande, hvor Rumænien blot passeres.

    Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at række ud til din kontaktperson hos FREJA.

    Kontakt os