Herunder kan du finde information og svar på de fleste spørgsmål angående import og eksport af varer til og fra Storbritannien efter den 31.12.2020.
Dog er EU og Storbritannien ikke færdige med deres forhandlinger endnu, og derfor ved vi endnu ikke, hvordan det endelige resultat bliver.
Så hvis du har spørgsmål, som ikke bliver besvaret herunder, er du altid velkommen til at kontakte os enten på skat@freja.com eller telefon 9670 5000.
Tjekliste
Det første, du skal have styr på er følgende
- Har du et EORI nummer?
- Er du importør-/eksportørregistreret?
- Er du tilmeldt Toldstyrelsens sikkerhedsordning?
- Hvis FREJA skal foretage fortoldning på dine vegne, skal vi have en fuldmagt, inden varerne sendes
- Ved booking til FREJA skal faktura medfølge
EORI nummer
Når du eksporterer fra UK til EU eller fra EU til UK, er det meget vigtigt, at fakturaen indeholder relevante informationer såsom EORI nr. og gerne fortoldningsagent. Når fakturaen indeholder de nødvendige oplysninger, går processen så smidigt og korrekt som muligt.
Importerer du allerede fra et tredjeland, hvor vi sørger for fortoldning, så har du allerede et EORI nr., som skal bruges ved import til EU og herunder import fra UK.
Toldsatser og toldtariffer
Du kan finde diverse toldsatser her [klik]
Du skal dog være opmærksom på, at UK ikke står som et land i toldtariffen, da UK-satsen pt. svarer til satsen for ”toldsats for tredjelande”.
Selvom UK generelt har forenklet tariffen, gælder det ikke alle toldpositioner. UK og EU tariffen vil altid være ens på minimum de første 6 positioner i tariffen. Angiv altid i fakturaen hvilken tarif, der henvises til. I EU fx "KN", der refererer til den Kombinerede Nomenklatur vedtaget i EU.
HS er en forkortelse for Harmonized System. HS er et internationalt nomenklatursystem, som på 6 cifre identificerer den konkrete vare. De første 6 cifre i den europæiske toldtarif (KN) er derfor identisk med de første 6 cifre i HS.
Forædling af varer
Under passiv forædling beregnes tolden ved genindførslen til EU overordnet set ud fra omkostningerne ved forædlingen tillagt fragt, forsikring og andre omkostninger ved transporten til EU. Passiv såvel som aktiv forædling kræver en bevilling, som du skal søge ved toldstyrelsen. Du kan læse mere om disse ordninger på toldstyrelsen hjemmeside [klik]
Faktura
Når du sender varer til Storbritannien, skal du sende en faktura til FREJA indeholdende følgende informationer samt opfylde de betingelser, vi nævner i tjeklisten:
- Navn og adresse på køber, EORI og VAT nummer
- Varebeskrivelse samt HS kode for hvert produkt
- Brutto- og nettovægt for hvert produkt
- Leveringsbetingelser i henhold til Incoterms
- Oprindelse på hver enkelt produkt
Incoterms
Ved eksport eller import af varer er det vigtigt, at sælger og køber tydeligt aftaler i henhold til hvilken incoterm, handlen sker. Vær specielt opmærksom på termerne EXW og DDP.
EXW kan medføre, at køber skal lave eksportklarering i afsenderlandet, og DDP betyder, at sælger skal lave importklaring samt betale både moms og told i modtagerlandet.
Nyttige links
Skal du finde HS koder for din produkter kan du bruge disse 3 links:
http://tarif.skat.dk/tariff/uc/qry/sbn/search.jsf?conversationId=1827358
https://www.check-future-uk-trade-tariffs.service.gov.uk/tariff
Øvrige nyttige links
Start tjek vedr. import i Storbritannien [klik]
Information fra Udenrigsministeriet [klik]
Information fra Toldstyrelsen [klik]
FREJA anbefaler, at du tager Virk.dk’s guide, om du er Brexit klar [klik]