Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der florerer en video på Twitter af en lastbil med et FREJA-logo på traileren. Videoen viser lastbilen forsyne Russiske tropper med varer. Lastbilen kører ikke for FREJA. Vi vil gerne understrege, at FREJA tager kraftigt afstand fra Ruslands invasion af Ukraine og ønsker ingen samhandel med Rusland.
Traileren, som optræder i videoen, hverken drives eller anvendes af FREJA. Den har tidligere været leaset af FREJA, men leasingaftalen ophørte i januar 2012. Traileren blev således kort tid efter leveret tilbage til udlejningsselskabet, som ikke har fjernet FREJAs logo fra traileren. Ved tilbagelevering af en trailer har udlejningsselskabet pligt til at neutralisere traileren – dvs. at fjerne logo og navn. Det er desværre ikke sket i dette tilfælde, hvilket selvfølgelig er uheldigt.