Hos FREJA Transport & Logistics udforsker vi konstant forskellige bæredygtige transportformer. Vi bestræber os på at optimere vores miljøindsats, så vi kan bidrage til den fælles klimaindsats. Vi uddanner vores medarbejdere, så de bliver i stand til at tænke miljøet ind i deres daglige arbejde.
Vi vil også gerne hjælpe vores kunder og forretningspartnere med at tænke CO2-aftrykket ind i deres værdikæder og indarbejde miljøet i deres løsninger. Derfor introducerer vi FREJA Footprint Analyzer.
Med dette værktøj får du et overblik over din virksomheds CO2-aftryk gennem transporten. Du kan med det samme se, hvad der sker med dit CO2-aftryk, når du skifter transportform mellem lastbil, HVO-lastbil, tog og skib, og hvad der sker med aftrykket, når du mikser de forskellige transportformer på nye måder.
Selvom FREJAs Footprint Analyzer ikke giver præcise værdier, giver den værdifuld indsigt i de relative forskelle mellem disse transportformer baseret på eksisterende FREJA-data. Værktøjet giver dig mulighed for at udforske forskellige løsninger og optimere dit CO2-fodaftryk på tværs af hele din forsyningskæde.
Eksperimentér med forskellige scenarier og kontakt os for at få præcise CO2-beregninger, der er skræddersyet til dine transporter. FREJAs Footprint Analyzer kan understøtte din virksomhed med følgende:
- Få et overblik over dit CO2-aftryk
At forstå din forsyningskædes CO2-udledning er det første vigtige skridt til at nå dine miljømål. - Optimere din forsyningskæde
Find den rette balance mellem CO2-fodaftryk, omkostninger, serviceniveauer og risiko. - Beregn potentiel kompensation for udledning
Når du kender dit CO2-fodaftryk, kan du beregne, hvor meget du skal investere i miljøprojekter for at kompensere for din CO2-udledning. - Bæredygtigt brændstof
Drag fordel af vores viden om grønne brændstoffer, og reducer udledningen uden at ændre dine aktiviteter. Se for eksempel, hvad der sker, hvis du skifter fra lastbiler til HVO-lastbiler.
Kontakt FREJAs QE-afdeling, hvis du har spørgsmål.