Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    This site is protected by reCAPTCHA and the Google
    Privacy Policy and Terms of Service apply.

    Elev hos FREJA

    da_DK

    Bevæg verden sammen med FREJA

    Som elev hos FREJA får du en rullende start på din karriere i en branche, der er i konstant bevægelse. Her handler arbejdet om mere end daglige opgaver – det handler om at forbinde mennesker, markeder og samfundet og være med til at holde verden i gang. Hos os får du mulighed for at tage ansvar, lære gennem praksis og sætte retning for din egen fremtid.

    Hos FREJA tror vi på, at udvikling sker gennem ansvar, tillid og hands-on erfaring. Du bliver en del af et engageret fællesskab, hvor du arbejder med alsidige og meningsfulde opgaver, der udfordrer dig både fagligt og personligt. Din indsats har betydning – for teamet, for værdikæden og for samfundet omkring os.

    Vi uddanner elever inden for flere forskellige områder, fordi logistik og transport kræver mange kompetencer og perspektiver. Hos FREJA kan du blive speditørelev, administrationselev, IT-supportelev, økonomielev samt lager- og logistikelev. Uanset hvilken vej du vælger, bevæger vi verden - sammen.

    Fællesskab og samarbejde er en naturlig del af hverdagen hos FREJA. Som elev bliver du en del af et stærkt elevnetværk på tværs af organisationen. Under dit elevforløb inviteres du til elevtræf og koncernarrangementer, hvor du og andre elever kan dele erfaringer, opbygge relationer og skabe forbindelser, der rækker ud over din egen arbejdsplads.

    På denne side har vi samlet praktisk information om elevforløbet hos FREJA. Hvis du ikke kan finde det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte vores HR-afdeling på hr@sdkfreja.com eller elevansvarlig Katrine Striboll-Bjærge på kasb@sdkfreja.com.

    Hvordan kan vi hjælpe dig?

    Ledige stillinger Kontakt os

    Hvad forventer vi af dig?

    Der er mange veje til at blive speditørelev hos FREJA, og vi værdsætter især følgende kvaliteter:

    • En målrettet tilgang til opgaver, hvor du kan bevare fokus og drive projekter fremad
    • Evnen til at træffe mange beslutninger i en travl hverdag
    • En naturlig forretningssans
    • Engagement i dit arbejde, hvor du viser begejstring og dedikation til dine opgaver
    • At du er en holdspiller, der værdsætter samarbejde og nyder at løfte i flok for at nå fælles mål
    • Du skal have bestået eller forventer at bestå HHX eller EUX Business, alternativt STX, HTX eller HF i kombination med EUD-S (retning kontor).

    Disse typer elever kan du blive hos os. Klik og læs mere.

    Hvad er det bedste ved at være elev i FREJA? 

    Læs her om Cecilie, Mia og Victors oplevelser med elevuddannelsen i FREJA.

    Det bedste fra to verdener

    "Det mest spændende ved at være speditørelev er, at man får det bedste fra begge verdener. Man tilbringer tid på skolebænken og lærer de teoretiske grundprincipper inden for uddannelsen, og derefter er man tilbage på arbejdspladsen, hvor man kan omsætte sin teoretiske viden til praksis med spændende arbejdsopgaver. Hos FREJA får de fleste elever tilbudt en fuldtidsstilling efter endt uddannelse, hvilket er et stort plus, da man slipper for at skulle søge et nyt job. Der er også mange muligheder for videreudvikling, og selvom man er uddannet speditør, har flere i FREJA fundet vej til andre stillinger inden for IT, salg og ledelse for at teste deres kompetencer."

    Cecilie Kjær Petersen, speditørelev i Sverige Import afdeling, Stilling

    Socialt sammenhold og et stærkt elevnetværk

    "FREJA gør meget for at sikre, at både ansatte og elever trives socialt. Som elev bliver man en del af et team og får tilknyttet en mentor og en elevansvarlig, der sørger for ens trivsel og støtte gennem hele forløbet. Derudover bliver alle elever en del af et elevnetværk i FREJA, hvor man flere gange årligt mødes med de andre elever til professionel læring og sociale aktiviteter. Der er også gode muligheder for at deltage i sociale arrangementer som sommerfest, sportsaktiviteter og andre sjove begivenheder. Noget, jeg virkelig værdsætter, er den uformelle tone på kontoret, hvor der bliver delt jokes på tværs af skrivebordene, og ledernes døre står altid åbne, hvis man har noget på hjerte."

    Mia Magnussen, speditørelev i Polen, Øst & Central Europa afdeling, Padborg

    Et skræddersyet forløb

    "Noget af det, jeg har værdsat mest ved min uddannelse hos FREJA, er opbakningen og støtten fra det team, jeg blev en del af. Fra dag ét har jeg fået en masse ansvar, hvilket har bidraget til både min professionelle og personlige udvikling. Ansvarsområderne har altid været overkommelige, og jeg har aldrig følt mig alene med opgaverne. Under uddannelsen har jeg haft regelmæssige samtaler med min mentor for at sikre et forløb, der passede til mig. På den måde har jeg oplevet, at uddannelsen og arbejdet hos FREJA har været skræddersyet til mit niveau og mine kompetencer hele vejen igennem."

    Victor Sass-Petersen, speditørelev i UK & Irland afdeling, Stilling

    Disse afdelinger kan du sidde i som speditørelev

    Vejtransport

    Søfragt

    Luftfragt

    Projekttransport

    Vidste du, at...

    cirka 85% af alle vores elever bliver tilbudt fastansættelse?

    du får løn under din uddannelse, når du vælger at være elev hos FREJA?

    der flere gange om året er forskellige sociale arrangementer?

    FREJA har uddannet elever i mere end 20 år?

    Forløbet som speditørelev

    Følg med på vores Instagram-profil, hvor vi deler indhold fra hverdagen, takeovers og fun facts om branchen!

    Ja, du får elevløn efter overenskomst. Vi følger de gældende satser og tilbyder desuden personalegoder som frokostordning, sociale arrangementer og mentorordning.

    Som speditørelev bliver du en del af vores internationale transport- og logistikafdeling. Du lærer at planlægge og koordinere transporter, have kundekontakt, udarbejde fragtdokumenter og samarbejde med vognmænd og samarbejdspartnere i hele verden

    Vi søger elever efter behov og det kan være på alle vores lokationer i Danmark.

    Som speditørelev går du samlet i skole 7-9 uger (alt efter antal valgfag) fordelt over de to år, uddannelsen varer.

    Som administrationselev går du i skole i 6-11 uger, afhængigt af antallet af valgfag og fordelt over to år.

    Som IT-supportelev går du i skole i 25 uger fordelt over to år.

    Som økonomielev har du skole i 7-9 uger fordelt over to år, afhængigt af antal valgfag.

    Som lager- og logistikelev skal du på skole i 7-9 uger fordelt over to år, afhængigt af antallet af valgfag, du vælger.

    Elevuddannelsen varer 2 år og veksler mellem praktik hos os og skoleophold.

    Du skal have bestået eller forventer at bestå HHX eller EUX Business, alternativt STX, HTX eller HF i kombination med EUD-S (retning kontor).

    Du søger online via vores elevside.

    Vi rekrutterer elever én gang årligt og opstart er i september.

    Vi åbner typisk for ansøgninger i januar og ansætter løbende. Hold øje med vores elevside eller følg os på sociale medier, så du ikke går glip af muligheden.

    Ja, hos os er der gode karrieremuligheder, og vi ansætter ofte vores dygtige elever efter endt uddannelse.

    LAD OS HJÆLPE MED AT FINDE DEN LØSNING, DER PASSER TIL DIG

    Har du brug for transport til lands, til vands eller i luften? Eller har du brug for en løsning til en større projektforsendelse eller måske logistikløsninger til din virksomhed? Har du spørgsmål eller kommentarer til vores tjenester? Er du interesseret i vores virksomhed eller de muligheder, vi tilbyder?

    Udfyld formularen og kontakt os i dag!




      This site is protected by reCAPTCHA and the Google
      Privacy Policy and Terms of Service apply.