Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    This site is protected by reCAPTCHA and the Google
    Privacy Policy and Terms of Service apply.

    da_DK

    Information vedrørende den nuværende søfragtssituation


    Situationen på søfragtsmarkedet er ekstraordinær i disse dage. På grund af COVID-19-situationen er køb og forbrug af varer vokset markant, hvilket har ført til en øget efterspørgsel på transport over hele verden.

    Den givne situation og virkningerne efter containerskibet, EVER GIVEN, blokerede Suez-kanalen i seks dage, har ikke lettet situationen. Skibet blokerede omkring 360 andre skibe, der skulle passere Suez-kanalen. Det fulde omfang af dette er stadig usikkert. Der er dog ingen tvivl om, at det vil medføre yderligere forsinkelser og påvirke situationen i alle de store havne i Europa, da mange skibe vil ankomme på samme tid efter at have holdt i kø i Suez-kanalen. Man kan derfor forvente udfordringer med håndteringen af skibene.

    Der er allerede forsinkelser fra tidligere. Vi oplever mangel på udstyr, og begrænsede ressourcer betyder, at skibene holder uden for havnene i mere end en uge og venter på at blive læsset og losset. Dette sker på trods af, at alle skibe, der kan sejle, er taget i brug.

    På grund af mindre produktivitet og rotation lider branchen af aflysninger og ”blank sailings”. Vi forventer derfor fortsat udfordringer på både import og eksport til/fra Nordeuropa.

    Vi tilstræber at gøre vores yderste for at løse dine udfordringer på den bedst mulige måde. Vi vil være i tæt kontakt med dig og holde dig opdateret om udviklingen og mulighederne. Selvom vi står over for en vanskelig situation, og omkostningerne forbliver høje, kæmper vi for at få plads på skibene og for at hjælpe dig med at transportere dine varer.

    Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at finde løsninger til dine behov!

    Kontakt os for mere information.