Europa oplever forsat en øget økonomisk vækst. Det medfører naturligvis et stigende behov for at flytte varer rundt, hvilket dermed giver mere trafik på vejene. Samtidig foregår der stadigt et stort antal offentlige anlægsarbejder på især motorvejene i Europa, og disse forhold forårsager en væsentlig forringet produktivitet indenfor transport og logistikbranchen.
Oven i dette kommer en ekstraordinær mangel på chauffører i hele eurozonen - en mangel som har nået nye højder i foråret, hvor det estimeres, at der mangler op imod 300.000 chauffører i eurozonen.
Indtil nu har FREJA selv påtaget sig de ekstraomkostninger, som kapacitetsmanglen medfører, men vi forudser, at presset fortsætter. Det skærper yderligere kravene til os som transportør at kunne opretholde den kapacitet, som minimum er nødvendig for at levere den service og kvalitet, vi har lovet dig som kunde.
Vi ser os derfor nødsaget til pr. 1.7.2018 at indføre et kapacitetstillæg 2.0 på 3,95 %. Vi erkender, at det afviger fra vores normale prispolitik at ændre pris midt i en aftaleperiode, men vi ser det nødvendigt under hensyntagen til de føromtalte forhold, som vi oplever i øjeblikket.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du som altid velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos FREJA.